Øverste Tyske Regeringsrådgiver: Covid19 Falsk Alarm. Krisestyring Fiasko. Regeringen Spreder Frygt og Usandheder. Washington Times: Covid19 Kæmpesvindel-nummer

COVID-19 viser sig at være et kæmpesvindelnummer begået af medierne Washington Times 28 April 2020

Det følgende er udtog af en lang raport fra en højtstående whistle-blower i det tyske indenrigsministerium. Han blev fyret som følge af sit mod.
I den Nye Verdensordens medier blev han voldsomt nedsablet – uden at nogen synes at have gendrevet hans udsagn. Men medierne blev så naturligvis hurtigt meget tavse om Kohn.

Enhver må gøre op med sig selv, om han/hun synes, at Kohns udsagn er rigtige eller forkerte. Læsere vil vide, hvad jeg mener. Og whistlebloweren siger jo kun, hvad enhver, der er upåvirket af NVO-mediernes hjernevask, klart kan se.

Zeit Online 11. maj 2020: Den øverste (tyske) inenrigsministerielle regeringsrådgiver, Stephan K. sender en e-mail til sin afdelingsleder, til Corona-kriseteamet, til kansleriet og derefter kl. 15.34 en kopi til alle statslige regeringer i hele Tyskland og til indenrigsminister Seehofer.

E-mailen har et emne, der har det hele: “Resultater af den interne evaluering af Corona-krisestyring”. Et 83-siders positionsdokument er vedhæftet. Stephan K. arbejder i krisestyrings- og civilbeskyttelsesafdelingen i indenrigsministeriet, enhed KM4, han er den konsulenten, der er ansvarlig for “kritiske infrastrukturer”, dvs. de dele af landet, der er særligt værd at beskytte. Statsvidenskabsmanden markerede og fremhævede sine tre vigtigste teser med rødt: “Intern analyse KM4 viser: alvorlig fiasko af krisestyringen. Mangler i lovgivningsmæssige rammer. Corona-krisen viser sig sandsynligvis at være falsk alarm.”

De flg. screenshots er fra ovenstående video, hvis oplysninger baserer sig på britiske regeringsoplysninger.

SS. 2-3, KM 4 – 51000/29#2 og her og her

“Staten har i corona-krisen vist sig at være en af de største fake-news-producenter.“

KM4 Analyse af krisestyringen:S. 2-3
Dette analyseresultat er blevet kontrolleret af KM 4 for videnskabelig plausibilitet og modsiger ikke i det væsentlige de data og risikovurderinger, der er indsendt af RKI.

De observerbare virkninger af COVID-19 giver ikke tilstrækkelig bevis for, at det er mere end en falsk alarm med hensyn til sundhedsmæssige virkninger på
samfundet som helhed. Gennem den nye virus bestod sandsynligvis aldrig på noget tidspunkt en fare for befolkningen (sammenligningstal er den sædvanlige dødelighed i Tyskland). Af corona dør
grundlæggende de mennesker, der statistisk dør i år, fordi de er kommet til afslutningen af ​​deres liv, og deres svækkede kroppe ikke modstår nogen som helst tilfældig hverdagsstress, (inklusive de omkring 150 vira, der i øjeblikket er i omløb).

Covid-19s farlighed blev overvurderet. På verdensplan har der inden for et kvart år ikke været mere end 250.000 dødsfald med Covid-19 sammenlignet med 1,5 millioner dødsfald under influenzabølgen 2017/18.
Faren er åbenlyst ikke større end for mange andre vira.

Sandsynligvis har vi at gøre med en global falsk alarm, der er forblevet uopdaget i lang tid.

Sikkerhedsskaderne er nu højere end den tilsyneladende fordel. Til grund for denne konstatering ligger ingen sammenligning af materiel skade med personskade (menneskeliv)! Alene en sammenligning af tidligere dødsfald med/af virussen med dødsfald gennem de statslige beskyttelsesforanstaltninger (begge uden en sikker database) belægger fundet.

SS. 79-83

Den (helt meningsløse) sikkerhedsskade forårsaget af coronakrisen er nu blevet gigantisk.
Meget af denne skade vil først blive synlig i den nærmeste og fjerne fremtid.

Der er i øjeblikket ingen pålidelig vurdering af
farer for vores samfund – hverken for farerne, som Covid-19 udgør
eller for farerne ved sikkerhedsskader på grund af
beskyttelsesforanstaltninger.
Behovet for beskyttelsesforanstaltninger kan heller ikke bestemmes. Det gør omgående ændringer i
Krisestyringen nødvendige (se punkt 4 “Anbefalinger til
Kriseteam ”). Denne tilstand påvirker sikkerhedsniveauet og
sårbarheden af kritiske infrastrukturer.

Vi har i krisen mistet modstandsdygtighed over for forstyrrelser på
CRITIS-området (modstandsdygtighed). For at få vor modstandskraft op på tidligere niveauer igen, ville det være ønskeligt at genoprette leve- og arbejdsvilkårene fra før krisen og beholde så lidt som muligt af forandringerne.
Thi en bred vifte af ændringer, der ikke er opnået som led i
en planlagt organisk proces, betyder kritiske
infrastrukturer med stadig ustabilitet og uberegnelige risici.
Der er i øjeblikket ingen pålidelig vurdering af farerne for vores samfund. For de tiltagne forholdsregler kan der derfor ikke fastslås nogen nødvendighed

De i tillæg 7 udarbejdede tekniske positioner og videnskabelig viden om
corona-virussen skal verificeres. Mange antyder, at
faren ved virussen blev overvurderet.

Kriseteamet burde identificere påvirkningen af ​​interesser fra
lobbygrupper af enhver art om beslutningstagningen i
krisestyringen og neutralisere dem.

Det skal udelukkes, at der er andre mål end dem, der er forpligtede til det fælles gode ved krisestyringen.
Enhver forkert beslutning koster menneskeliv.

Ikke kun foranstaltningerne skal afsluttes, men især den
stemning, der er spredt af offentlige instanser og medierne i dag, og som
opfattes som alarmisme. Denne alarmisme skal øjeblikkeligt
indstilles.
For med foranstaltningerne i de sidste uger bliver
vi ikke kun noget belastede, men alvorligt traumatiserede.
Det vil gøre det vanskeligere at klare den anden, meget længerevarende del af krisen, end den første.

For det første vil det ikke være nok at soppe alarmismen fra et tidspunkt x
og tillade normalitet. Man kan ikke bare være normal med det samme
Frygten og frem for alt den overdrevne irrationelle frygt og deraf følgende ændrede adfærd forsvinder ikke automatisk, selv om
foranstaltningerne, der er indført i de sidste uger, lempes.
Erfaringerne har fæstnet sig i mange menneskers sind, og det er endnu ikke
forudsigeligt, hvad konsekvenserne vil blive.

Den sværeste opgave vil være at genvinde mistet tillid til en stat, der pålideligt skal beskytte borgeren og er til for dette
Der kan foretages legitime indgreb og begrænsninger. Men denne stat er i
koronakrisen mislykkedes næsten grotesk. Hvis staten vil genvinde tilliden,
må den åbent indrømme sine fiaskoer og råde bod på dem.

Der findes et adfærdsalternativ, men det ville ikke
tjene befolkningens og samfundets interesser, men derimod enkeltpersoners eller Gruppers: Politikerne kunne forsøge at retfærdiggøre sig selv, administration kunne ændre støttende statistiske procedurer, genfortolke tal og prøve at bevise, at de gjorde alt korrekt opfindsomt. Med denne
alternative model vil det høje niveau af usikkerhed og frygt hos
folk fortsætte med at arbejde, kritiske stemmer ville blive skræmt, og spekulation om social gruppetilpasningstryk ville dukke op. Dette udgør en stor risiko for samfundet.

Hver krise har sine gevinster, hvilket ikke er noget galt i sig selv, men denne
Gruppe vil forsøge at hævde deres delvise særinteresser på passende måde,
måske også imod offentlighedens interesser. Dette skal modvirkes.

At vende tilbage til normalitet betyder også, at alt, der er påbegyndt på lang sigt, projekter, der blev oprettet, skulle nedskæres, hvis de ikke igen begynder at tjene som normalt. De har mistet deres mening og blokerer
ressourcer, der nu snarest bør indsættes til vigtigere ting.